Forældreskab

Psykologen på Bryggen tilbyder også samtaler til forældre. At gå fra at være én til at blive to kan for mange være en stor omvæltning. Igen når I går fra to til tre. Hvordan passe på hinanden og parforholdet i en travl hverdag? Hvis I oplever, at det er svært at få gang i dialogen, når mænd er fra Mars og kvinder er fra Venus, så kan det være nødvendigt med professionel hjælp.

Børn har rigtignok en masse kompetancer til at kunne klare meget selv, men disse kompetancer udvikles bedst, hvis der er voksne, der viser vejen og tager lederansvar. I et samfund, hvor der ikke er regler for brug af Ipad, eller hvornår vi spiser aftensmad sammen, skal I som forældre turde sætte rammen.

Som forældre har I også en vigtig støttende funktion overfor Jeres børn. Så hjælpen til Jeres barn kan nogle gange skulle gå igennem Jer. Måske barnet blot er symptombærer for uheldige mønstre i familien. Børn spejler deres forældre, uanset om det er vrede, angst eller stress, eller om det er ro og glæde. Derfor kan man ofte opleve, at når forældrene får det godt, så får barnet det også bedre.

Rigtig mange lever i dag i sammenbragte familier. Vi antager, at fordi vi elsker den anden, så elsker vi også den andens børn og hinandens måde at være forælder på. Jeg tilbyder Jer hjælp, når forventningerne til hinanden i for lang tid har været usagte.