Depression

Depression

Psykologer bør konsulteres når som helst, man står overfor at skulle have hold på eksistentielle problemstillinger. Samtaler med en psykolog har den bedste effekt for dig med let til middelsvær depression. Jeg har som specialist i Sundhedspsykologi stor viden indenfor depression og hjælper dig på vej, når spørgsmålet: ”Hvorfor mig?” plager dig.

“Hvorfor mig?” er også et spørgsmål mange med kronisk sygdom, som eksempelvis diabetes, stiller sig selv. Diabetes er blevet en af verdens mest udbredte folkesygdomme. Rigtig mange diabetespatienter lever ikke op til anbefalingerne givet af deres læge. Sociale og følelsesmæssige problemer har negativ påvirkning på patienters styring af egen sygdom.

Diabetes er som et ekstra fuldtidsjob. Du skal tænke over din sygdom 24 timer i døgnet, syv dage om ugen, 365 dage om året. Du har aldrig ferie. Sygdommen sniger sig ind i stort set alle dele af hverdagslivet. Derfor er det heller ikke underligt, at diabetespatienter oftere end andre patienter rammes af alt fra søvnløshed og kronisk stress til angst og depression.

Hvad ønsker du virkelig dit liv skal handle om? Hvad stopper dig i at leve det liv? Bidrager det du foretager dig til at gøre dit liv indholdsrigt, tilfredsstillende og meningsfuldt? Når svaret er nej, kan vi sammen overveje alternativer, som fungerer bedre.

For at turde vise vores inderste tanker, må det ske i en stemning af tillid og tryghed og med en forventning om, at det, der bliver sagt, bliver behandlet nænsomt og med respekt. Du møder en psykolog, der har mange års erfaring med at tale med mennesker, der er et svært sted i livet. Du lærer at blive den rigtige dig igen og tage din glæde og styrke tilbage. Her tilbydes langtidsholdbare løsninger.